+45 23 28 54 30

Knowledge board

 

Værdigrundlaget i Naturkraft er vidensbaseret. Det betyder, at viden fra forskning og praksis ligger til grund for værdiparametrene og anvendes i udviklingen af oplevelsesuniverset. Denne viden sikres gennem et videnspanel, et Knowledge Board, bestående af eksperter inden for hvert af de fem værdiparametre, hvis primære opgave er at bidrage med viden og rådgivning undervejs i projektet. Derved muliggøres opfyldelsen af ambitionerne i NaturKraft om en helhedsorienteret oplevelse for den besøgende, hvor der tages hensyn til individuelle læringsstile, formidling af svært tilgængeligt stof, det æstetiske udtryk mm.

 

Naturkraft Knowledge Board tiltrådte officielt den 1. januar 2013 og består af følgende personer:

 

Frans Ørsted Andersen

Lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Danmarks fremmeste ekspert inden for flowteori på læringsområdet i et positiv psykologisk perspektiv. Er optaget af at koble teori og praksis.
   

Jette Gejl

Studielektor på Institut for Æstetik og Kommunikation – Kunsthistorie, Aarhus Universitet samt formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. Er selv udøvende kunstner og interesseret i visuel formidling.
   

Nicolai Moltke-Leth

Sociolog og direktør for True North. Har siden 2007 arbejdet med børn og unges relationer og forståelse for egne kompetencer gennem konceptet Camp True North. Flere kommuner og skoler samarbejder med Nicolai på børn- og ungeområdet.
 
   

Michael Renvillard

Director, Care for Education, LEGO Fonden. Michael har arbejdet med leg og læring I mange år og har stor ekspertise inden for science og læringsparker over hele Europa
   

Svend Erik Schmidt

Læringsekspert, konsulent (Børnenes Hovedstad, Billund og mange andre projekter). Svend Erik har stor succes med at arbejde med læringsstile og har introduceret den første certificerede læringsstilsuddannelse i Danmark. Han har tidligere været involveret i TV-programmerne Skolen – Verdensklasse på 100 Dage og Plan B, som begge omhandlede effekten af anvendelsen af individuelle læringsstile.
   

Laura Storm

Executive director, Sustainia, Mandag Morgen. Laura har stor erfaring med bæredygtighedsprojekter, som har bidraget til at sætte en international dagsorden bl.a. Copenhagen Climate Council. Senest har hun fostret ideen om Sustainia, som er et internationalt netværk med fokus på at fremme bæredygtighedsinitiativer.

Eksperterne er involveret i udviklingsfasen og i den efterfølgende driftsfase og bidrager med deres viden til at sikre det oprindelige værdibaserede koncept og udviklingen af oplevelsesuniverset, så Naturkraft hele tiden er på højde med udviklingen inden for de definerede områder. I tilknytning til dette er Knowledge Board-medlemmerne garanter for, at Naturkraft bliver involveret i eksterne projekter og samarbejder, som har relevans for oplevelsesuniverset.