Lav hjemmelavede fuglekugler

Af: Maria Kjærgaard, Bæredygtighedsudvikler

Vilde danske fugle kan oftest selv klare en vinter med sne og frost, som vi oplever i år. Men fugle, der lever inde i byerne, hvor veje og bygninger fylder, og den vilde natur er minimal, kan have sværere ved at finde føde. Derfor kan det være en rigtig god (og hyggelig) idé at lave fuglekugler til baghavens fugle.

Det skal du bruge:

  • 500 gram fedt (Svinefedt er at foretrække, da det er lavet af et restprodukt og er derfor mere bæredygtigt end palmin. Palmin er raffineret kokosolie, som skal transporteres langt).
  • 500 gram fuglefrø (Har du noget tørt brød, kan du også bruge det sammen med fuglefrøene).
  • Snor (Gerne hørsnor, da den er meget naturlig. Bruger du ståltråd, skal du være opmærksom på at tage den ind igen, når fuglekuglen er spist, så den ikke ender i naturen).
  • Gryde
  • Grydeske
  • Grankogler (Kan du ikke finde grankogler i nærheden af dig, eller har du ikke nogen tørre fra juledekorationerne, kan du bruge et plastikkrus. Vær her opmærksom på, at små plastikstykker ikke sætter sig fast i kuglerne inden de serveres for fuglene).

Du kan også gøre portionen mindre, bare du har lige dele frø og fedt. 

Sådan gør du:

  1. Kom fedtet i gryden og varm det op, så det smelter stille og roligt.
  2. Vikl snor om grankogler eller læg snor ned i et plastikkrus.
  3. Når fedtet er smeltet, tilsætter du frø og blander det godt sammen.
  4. Sluk for varmen og lad det køle af.
  5. Brug en ske eller fingrene til at dække grankoglerne med fedtblandingen. Bruger du plastikkrus, så hæld det forsigtigt ned i, og sørg for, at snoren er i midten af kruset.
  6. Sæt kuglerne på køl i køleskabet eller udenfor. Vær opmærksom på, at der går nogle timer, før fedtet er stivnet helt.
  7. Hæng fuglekuglerne op på grene (gerne så du kan se dem fra huset, så du kan følge med). Bruger du plastikkrus, skal disse fjernes helt, inden de hænges op.

Husk, at hvis du først er begyndt at fodre fugle, så vender de tilbage og vil have mere. Så fortsæt gerne med at fodre fuglene – også efter vinteren er ovre.

Rigtig god fornøjelse!

Se alle blogindlæg

Naturkraft-logo

Vestjysk Bank logo

 

 

 

 

Find vej

Naturparken 10,
6950 Ringkøbing

T: +45 69 161 162
M: info@naturkraft.dk

Nyhedsbrev

 

 

GDPR og privatlivspolitik for Naturkraft

Hos Naturkraft respekterer og prioriterer vi din ret til privatliv med udgangspunkt i den europæiske Generel Data Protection Regulation (GDPR).
Med udgangspunkt i GDPR regulativet vil vi gerne fortælle om hvordan vi indsamler og opbevarer dine personlige data.

 

Link til Facebook Link til Instagram Link til LinkedIn