Maden er også en del af fortællingen

Tre spørgsmål til Søren Lundgaard Christensen, der står for den daglige drift af køkkenet i Naturkraft. 

Hvad er der på menuen i naturkraft? 

Det, der er på menukortet, er en forlængelse af det, Naturkraft er og vil. Retterne på kortet er som udgangspunkt vegetariske, og råvarerne er lokale. På den måde tænker vi bæredygtighed helt ud på gæsternes tallerkner.

Det er faktisk helt nyt for mig personligt at skulle tænke i en bæredygtig menu. Jeg har været vant til, at kødet var det styrende, så det har været rigtig spændende at vende det hele på hovedet. Da vi blev sendt hjem i foråret på grund af Corona, gik jeg og eksperimenterede med de vegetariske retter. Her fik jeg blandt andet udviklet opskriften på vores grøntsagsbøf til burgeren på menukortet.

Der er også noget, man ikke kan finde på menukortet – og det er pommes frites. Vi har truffet et valg om ikke at have friture. Og man kan jo sagtens lave lækker, hurtig mad uden friture. Det kræver bare en anden tankegang. Hos os serverer vi lokale, ovnbagte kartofler med krydderurter som alternativ til de kendte pommes frites. 

Se menukortet

Er der særlige muligheder, hvis man som gruppe vil på udflugt til naturkraft? 

Ja. Der er faktisk mange muligheder. Indtil videre har vi haft besøg af mange forskellige slags grupper, og sammen med dem har vi lavet mad, der passede til deres arrangement. Vi har haft alt fra sandwich to go, hvor gæsterne selv har fundet et sted at sidde i parken, til tre retters menu, hvor der var dækket op i cafeen med hvide duge. 

Der er virkelig mulighed for at lave et anderledes arrangement, og vi vil rigtig gerne spille ind med forslag til, hvordan det kan gøres. Vi har nogle unikke rammer, hvor vi for eksempel også kan lave mad over bål, eller holde åbent for en gruppe uden for de almindelige åbningstider. På den måde kan vi lave arrangementer, der både passer til et familietræf, en konference eller en begivenhed for personaleforeningen. 

Læs mere om grupper i Naturkraft

hvad vil du selv anbefale fra menukortet? 

Det er svært for mig at vælge. Det er enten vores pizza eller vores burger.  

Pizzaen er med hjemmelavet bund og årstidens grønt, og den smager virkelig godt. Men jeg er også meget glad for burgeren med den hjemmelavede grøntsagsbøf. Der er også hjemmerørt mayonnaise og røgede, saltede mandler i burgeren. 

Menukortet vil løbende ændre sig, så vi hele tiden får bragt de lokale råvarer i spil. Vi har også altid dagens suppe og kage, fordi sæsonens udbud varierer.  

Se alle blogindlæg

Naturkraft-logo

Vestjysk Bank logo

 

 

 

 

Find vej

Naturparken 10,
6950 Ringkøbing

T: +45 69 161 162
M: info@naturkraft.dk

Nyhedsbrev

 

 

GDPR og privatlivspolitik for Naturkraft

Hos Naturkraft respekterer og prioriterer vi din ret til privatliv med udgangspunkt i den europæiske Generel Data Protection Regulation (GDPR).
Med udgangspunkt i GDPR regulativet vil vi gerne fortælle om hvordan vi indsamler og opbevarer dine personlige data.

 

Link til Facebook Link til Instagram Link til LinkedIn