Men er det pengene værd?

Af: Ebba Lange Andersen, studerende ved Aarhus Universitet, DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.  

 

I et par år arbejde jeg i folkeskolens mellemtrin. Det var et skønt arbejde, og hver dag berigede børns sjove kommentarer, deres lumske smil og (til tider irriterende) spørgsmål min hverdag.

Det har lagt mig særligt på sinde at stimulere og dyrke deres nysgerrighed, og i mange tilfælde har mit pædagogiske virke også taget sig ud som en række spørgsmål. For med spørgsmål kan man erhverve sig viden og indsigt, men spørgsmål kan også agere som vejledning og støtte for den, som svarer.

 

Det der blik

Børnene har ofte kigget på mig med et blik, som jeg tror, de fleste kender. Dét der blik, som gør, at man får lyst til at trække sine ord tilbage, fordi de med deres mimik fortæller, hvad de synes om spørgsmålet: At det er ligegyldigt eller latterligt.

Med intet andet end et smil gik det dog ofte op for dem, så snart de svarede, at mine dumme spørgsmål gjorde dem i stand til selv at kunne svare på deres uvidenhed eller uklarhed i forhold til at gribe en opgave an. Og at dét at forholde sig på en spørgende måde i sig selv kan skabe indsigt.

 

Når nytten driver værket

Flere generationers instrumentielle tilgang til viden og relationer har sat sit præg. Det er ikke breaking news, at nytteværdi afspejler sig i vores adfærd og valg, men desværre er vi også kommet dertil, at de dominerer og har stor indflydelse på samfundet og dets forhold.
Mange tror ikke på, at nysgerrighed kan stå alene – for hvad skal jeg bruge det til, hvad er det værd og hvad nytte har det?

Inden vi begynder at beskæftige os med noget, skal formålet stå klart. Vi ser det i brugen af begreber som ’kompetencer’, ’redskaber’ og ’værktøjer’ som erstatning for viden og visdom. Begreber som understreger, at vi skal kunne bruge det til noget, og at dette ’noget’ allerede på forhånd skal være defineret. Men perspektivet begrænser vores mulighed for erkendelse.

 

Det indsnævrer og begrænser

Spørgsmål som ’Hvorfor skal jeg lære det - hvad skal jeg bruge det til?’, ’Hvad får jeg ud af det?’ eller ’Er et besøg i Naturkraft pengene værd?’ eksemplificerer netop denne nytteværdi-tendens.

Problemet er, at en sådan optagethed også indsnævrer og afgrænser – med andre ord reduceres potentialet for erkendelse. Viden og indsigt opnås gennem tænkning, undersøgelse og erfaring og fordrer dermed et nysgerrigt sind.

Det handler ikke om blot at opbygge et lager af facts, men kræver i stedet at den enkelte er i stand til at stille spørgsmål og undre sig.

Hvordan spreder vi disse spørgsmål i stedet for blot at servere svar? Det er Naturkraft et eksempel på.

 

Spørgsmål er nysgerrighedens udtryksform

Kan man spørge dumt? Ja! Og jeg gør det selv. For eksempel kan jeg finde på at indlede en samtale med: ’Må jeg spørge om noget?’. Spørgsmålet er dumt, fordi jeg gør det muligt for den anden at lukke for min nysgerrighed, før jeg overhovedet har fået åbnet den op.

 Hvad ville jeg gøre, hvis svareren sagde ’nej’. Så er det bare om at klappe i og spørge en anden. Det har jeg heldigvis aldrig prøvet, og jeg tror da nok, at vedkommendes svar ville få mit ansigt til at se ud præcis som mine tidligere elevers.

De største opdagelser, der er gjort af mennesket, var ikke sket, hvis ikke det havde været for nysgerrighedens uendelige higen efter det ukendte. Den viden, der ligger bag radiotelegrafien, tyngdeloven, elektromagnetisme eller penicillin var betinget af en stræben efter det endnu uvisse og blev kun opdaget, fordi nogle ikke kunne lade være med at stille spørgsmål og forfølge deres nysgerrighed.

Der var med andre ord ikke på forhånd defineret et bestemt outcome, for havde der været det, så var opdagelserne næppe gjort.

 

Giv plads til nysgerrigheden

Derfor er det afgørende, at vi giver nysgerrigheden de bedste betingelser og forudsætninger. Og dem finder man i Naturkraft – et forundringens rum.

Her bliver sanserne i allerhøjeste grad stimuleret, og spørgsmålene kan få frie tøjler:

’Hvordan kan jeg mærke tyngdekraften på egen krop?’

’Hvordan betyder tyngdekraften noget for mine oplevelser?’

’Er tyngdeloven betingende for andre forhold i naturen?’

’I hvilke hverdagssituationer spiller tyngdekraften en rolle?’

 

De store opdagelsers legeplads

I Naturkraft er der ikke en liste over indsigter, som du efter et besøg bør have hvervet dig kendskab til. Naturkraft er et eksempel på en arena, hvor muligheden for vekselvirkning mellem undren, forsøg og erkendelser, samt forhold og indsigter kan udspille sig.

Her hvirvler nysgerrigheden omkring i lyset af den enkeltes egne spørgsmål og forhold til den verden, som vi alle er en del af.

’Hvilke kræfter findes i naturen?’

’Hvad er en kraft overhovedet?’

’Hvordan kan vi som mennesker mærke kræfterne?’

’Hvordan udnytter vi naturens kræfter?’

’Bør vi udnytte dem?’

’Kan vi passe på naturens kræfter?’

’Hvilke kræfter er stærkest - menneskets eller naturens?’

’Har mennesket overhovedet kræfter uden naturen?’

Der er masser at undre sig over.

 

Tag ansvar via gensvar

Og når du trænger til et lille hvil, kan du sætte dig i cafeen. Men ej heller her kan du helt undgå at undres, eller kan du?

Bestiller du altid bare det første på menukortet? Som i reklamen med den fiktive lidelse Primus Optimus? Nej vel? Langt de fleste kigger på kortet og undrer sig: Hvad har jeg lyst til? Skal det være med kød? Hvor sulten er jeg? Er det lækkersult?

Vi forholder os ved hjælp af spørgsmål, for derved at finde frem til svaret og bestille den ret der lever op til svarene på vores spørgsmål. Dermed tager vi, via gensvar, ansvar.

 

Undrende øjeblikke

Naturkraft har allerede nu givet mig mange muligheder for undrende øjeblikke, og jeg værdsætter dem alle. Forleden gik jeg udenfor. Ikke af nogen speciel årsag. Jeg ville ikke lede efter et bestemt objekt eller forholde mig til et bestemt fænomen, jeg ville bare ud for at være ude. Bare for at nyde den friske luft, vinden, lyden og udsynet.

Jeg gav mig selv pause; tid til at holde fri og nyde. Jeg tog billeder af ting på min tur, og først da jeg kiggede på billederne, undrede jeg mig, fordi jeg nu valgte at forholde mig til genstandene på en skærm. Jeg havde taget et billede af to snegle. En lille og en stor. Helt tætte og på et fugtigt strå. Måske vil min undren kun interessere dig, hvis dit fag som mit, drejer sig om pædagogik.
Jeg undrede mig over, om det på nogen måde forholder sig med forældreskabet ved sneglene som ved menneskene. Om der dannes et tæt forhold mellem den erfarne og den nytilkomne? Hvorvidt dette forhold forholder sig til ydre omstændigheder. Og om motivet på mit billede overhovedet kan lære os noget som helst om pædagogik?

 

Lad lysten drive værket

Så når folk spørger mig, om et besøg i Naturkraft er pengene værd, så er mit helt klare svar: At kun du kan gøre det dine penge værd!

Kun du kan give dig selv den pause og den tid, det tager at følge din nysgerrighed. Det er din nysgerrighed, og kun du har et forhold til den; vil du administrere den og vurdere, om det var det værd, eller vil du facilitere den og gøre den det værd? Jeg vil råde dig til at vælge den sidste, og JA, så er et besøg i Naturkraft uden tvivl pengene værd.

Lad menneskets drivkraft være nysgerrighed frem for nytteværdi – det må være menneskets naturkraft.

Se alle blogindlæg

Naturkraft-logo

Vestjysk Bank logo

 

 

 

 

Find vej

Naturparken 10,
6950 Ringkøbing

T: +45 69 161 162
M: info@naturkraft.dk

Nyhedsbrev

 

 

GDPR og privatlivspolitik for Naturkraft

Hos Naturkraft respekterer og prioriterer vi din ret til privatliv med udgangspunkt i den europæiske Generel Data Protection Regulation (GDPR).
Med udgangspunkt i GDPR regulativet vil vi gerne fortælle om hvordan vi indsamler og opbevarer dine personlige data.

 

Link til Facebook Link til Instagram Link til LinkedIn