Ofte stillede spørgsmål
Har du spørgsmål?
Vi har samlet de hyppigst stillede spørgsmål på denne side. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Billetter og åbningstider
Billetter og åbningstider
Vi har samlet al information om priser på dagsbilleter og årskort på denne side.
Inden du forlader parken, kan du opgradere din dagsbillet til årskort i billethuset. Du betaler kun differencen. Læs mere om fordelene her.
Når du først har købt en dagsbillet, har du fri adgang til hele Naturkraft og alle aktiviteter. Dette gælder også, når der laves kreative ting - på eksempelvis ekspeditioner eller i kreative værksteder - som selvfølgelig må tages med hjem.
Læs meget mere om, hvad du kan opleve i Naturkraft både indenfor og udenfor. Gå ikke glip af de dage, hvor vi har noget særligt på programmet - find vores kalender her.
Vi anbefaler, at du køber billetter på forhånd. Der er et begrænset antal billetter hver dag, så hvis du vil være sikker på, at der er plads den dag, du vil besøge Naturkraft, skal du købe billetten hjemmefra. Køb billetten online på vores webshop.
Spring billetkøen over.
Køb billetten på forhånd på vores webshop. Når ordren er gennemført, modtager du en mail med dine billetter – tjek eventuelt spam/uønsket, hvis de ikke dukker op.
Scan QR-koden direkte fra din mobil ved vores indgangsmøller.
Vi har gratis WIFI, så du altid kan tilgå dine billetter.
Vær opmærksom på, at lyset på vores indgangsmøller ikke skifter til grøn, når billetterne scannes. Møllen kan køre rundt, så snart du hører en 'bip'-lyd.
Har du tjekket i uønsket/spam? Vi oplever desværre, at billetterne kan havne her.
Har du skrevet din e-mail korrekt? Du er altid velkommen til at kontakte os, så gensender vi billetterne til den rigtige e-mail. Husk at opgive det fulde navn, billetterne er købt i.
Alle årstider er helt unikke. Derfor har Naturkraft åbent hele året rundt, så du kan opleve og udforske de forskellige naturkræfter.
Åbningstiderne varierer. Du kan altid finde de aktuelle åbningstider her.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på siden, så du ved, hvornår der er særlige arrangementer.
Årskort
Ja.
Årskortet koster 175 kroner for børn til og med 11 år og 245 kr. for voksne. Årskortet er for dig, der vil have ubegrænset adgang til Naturkraft i ét år fra købsdatoen. Som årskortholder får du også en række fordele. Se fordelene her.
Du kan købe et årskort online på vores webshop eller i billethuset ved indgangen.
Når du køber årskortet online, kan du oprette en konto, når du indtaster dine faktureringsoplysninger. Under din konto finder du dit årskort (og dine børns/børnebørns/andres, hvis de er oprettet på din mail). Årskortet kan scannes direkte fra din mobil.
Ønskes et fysisk kort kan du henvende dig i billethuset ved indgangen. Her skal du opgive dit navn og fotograferes, hvorefter du modtager dit fysiske periodekort printet på genbrugsplast.
Ja, du kan opgradere din dagsbillet til et årskort, inden du forlader parken. Du opgraderer din dagsbillet i billethuset ved indgangen og betaler kun differencen.
Ønsker du at forny dit årskort, kan du enten gøre det online eller fysisk i billethuset ved Naturkrafts indgang.
Ønsker du at forny dit årskort online, skal du logge ind på din konto og vælge forny/opgradér.
Vi har lavet en guide for at hjælpe dig igennem, find den her.
Dit besøg i Naturkraft
Dit besøg i Naturkraft
Et besøg tager typisk mellem tre og fire timer. Det kommer selvfølgelig helt an på, hvor meget du kaster dig ind i legen og aktiviteterne. Nogle vil bruge mindre tid, mens andre vil bruge mere tid i Naturkraft.
Vi oplever, at især børnefamilier bruger hele dagen i Naturkraft.
Ja, der er aflåste skabe i hovedbygningen, hvor man kan opbevare tøj og tasker, mens man besøger Naturkraft.
Sæt dine ting i skabet og put en 10-krone i låsen, så kan du tage nøglen ud. Du får din 10-krone igen, når du sætter nøglen tilbage i skabet.
Nej, det er ikke muligt at leje en trækvogn eller klapvogn i Naturkraft.
Ja, du kan sagtens gå ud til bilen og hente ting. Du skal bare huske din billet og scanne den, når du skal ind igen.
Det er nemt at komme omkring i Naturkraft med barnevogn og klapvogn. Der er pusleplads på toiletterne i hovedbygningen, hvor du også finder et ammested i lokalet 'Vindkraft'.
Ja, hunde er velkomne på alle udendørs arealer i Naturkraft. Hunden skal være i snor og under opsyn hele tiden. Den må ikke komme ind i Basen eller hovedbygningen.
Nej, du må ikke ryge i Naturkraft. Vi ved, at rygetrangen er en mægtig kraft, men sidste cigaret skal skoddes i god tid, inden du når indgangen til Naturkraft.
Bliver rygetrangen for stor, kan du komme ind og ud af Naturkraft med din billet hele dagen. Rygningen foregår minimum 100 meter fra indgangen.
Nej, Naturkraft er for alle nysgerrige sjæle, som ønsker at iagttage, prøve og forstå naturens kræfter.
Ja, du har mulighed for at betale med euro ved alle salgsstationer i Naturkraft. Vi tager kun imod sedler og giver danske kroner i byttepenge.
Der er ikke mulighed for at veksle penge i Naturkraft.
Spis i Naturkraft
Spis i Naturkraft
Ja, I må meget gerne tage jeres egen madpakke med. Der er forskellige steder i Naturkraft-parken, hvor I kan spise medbragt mad. Vi opfordrer til at tage et picnictæppe med, når vejret er til det, for der er mange skønne steder at slå sig ned med tæppe og madkurv.
I Naturkraft kan du altid købe mad, drikke og is. I travle perioder åbner vi også for vores madvogn.
Nej, det er ikke muligt at grille i Naturkraft.
Nej, man kan ikke bestille bord i cafeen.
Gæster med særlige behov
Gæster med særlige behov
Ja, Naturkraft er indrettet, så alle kan få en god oplevelse. I hovedbygningen er der elevator, men man kan også komme frem og tilbage mellem etagerne via ’Holmsland Klit’, der fungerer som både udstilling og rampe. Der er handicap-parkeringspladser tættest på indgangen til Naturkraft og handicaptoiletter i hovedbygningen.
Ja, en handicapledsager kommer gratis med. Husk ledsagekortet.
Ja. Henvend dig i billethuset, hvis du har brug for at låne en kørestol. Det er gratis.
Ja, servicehunde er velkomne i parken.
Grupper og arrangementer
Grupper og arrange-
menter
I Naturkraft giver vi ikke grupperabat. Men vi vil gerne give en ekstra oplevelse, når eksempelvis grupper er på besøg. Tag en snak med os – så finder vi en aftale, der passer til lige netop jeres gruppe.
Vi vil meget gerne være med til at udtænke nye, spændende events i Naturkraft. Tag fat i os, så kan vi sammen finde ud af noget, der passer til begge parter.
Ja. I Naturkraft har vi også lokaler, der kan lejes til lukkede arrangementer. Der er flere muligheder, så vi anbefaler, at du får en snak med os om, hvad der kan lade sig gøre.
Ja. Vi kan skræddersy emnet for rundvisningen, så det passer til den gruppe, der besøger Naturkraft. Tag en snak med os om mulighederne.
En rundvisning koster for en gruppe op til 30 personer i hverdagene (kl. 9-17) 1000 kr. + entré og ønsker du aften og weekend koster det 1600 kr. plus entré. Ønsker du en kort intro til Naturkraft på 15 min. kan dette bookes til 500 kr. men kun indenfor alm. åbningstid
Vi kan skræddersy emnet for rundvisningen, så den omhandler lige præcis dét, I har lyst til at vide mere om. Tag en snak med os om mulighederne.
Parkering
Parkering
Vi har en stor parkeringsplads, hvor det altid er gratis at parkere. Når du drejer ind til Naturkraft, guider skiltene dig til parkeringspladsen.
Bemærk, at du skal gå minimum 500 meter på vores hyggelige sti fra parkeringspladsen og hen til indgangen.
Der er handicapparkering foran indgangen.
Du kan oplade din el-bil i ladestanderne på Naturkrafts parkeringsplads.
Leverandør: Sperto
Du kan altid tjekke, om ladestanderne er fri til afbenyttelse på Spertos hjemmeside eller app.
Ja, der er special-båse på Naturkrafts parkeringsplads til større køretøjer og/eller køretøjer med påhæng.
Vi har en cykelstation foran hovedindgangen. Her finder du cykelparkering, udstyr og værktøj til at vedligeholde din cykel, så den nemt og gnidningsfrit kan transportere dig fra A til B.
Hjertestartere og førstehjælp
Hjertestarter og førstehjælps-
kasse
Der er en hjertestarter frit tilgængelig ved Naturkrafts hovedindgang.
Hjertestarteren er placeret uden for betalingstunnellen og er derfor tilgængelig i alle døgnets timer for alle personer.
Ja, der hænger førstehjælpskasser og øjenskyl ved hovedindgangen, Basen, køkkenet og butikken.
Henvend dig til en medarbejder, vi står altid klar til at hjælpe.
Få et overblik over parken her