
Plastiktyper og genbrug
Plastik kommer fra naturen, og samtidig er den skadelig for naturen.
I Naturkraft tager vi eleverne med ind i plastikkens paradoks. Plastik er et simpelt produkt, der skaber alt andet end simple problemstillinger for naturen, dyrene og samfundet. Vi undersøger forskellige plastiktyper og prøver at forstå fordele og ulemper ved de nye erstatningsprodukter. Eleverne får en grundlæggende forståelse af forskellige plastiktyper, plastikkens egenskaber og de dilemmaer, plastikkens eksistens stiller os overfor.
Før og efter
Det er en fordel, hvis I har sat jer ind i, hvor I møder plastik i dagligdagen.
Fælles Mål
Fysik/kemi: Vidensområde Produktion og teknologi, Stof og stofkredsløb.
Geografi: Vidensområde Naturgrundlag og levevilkår, Globalisering.
Biologi: Vidensområde Økosystemer, Anvendelse af naturgrundlaget.
Kompetenceområder Undersøgelse, Kommunikation og Perspektivering.
Målgruppe
Udskoling
Pris
1.200 kroner for grupper op til 28 elever.
Varighed
1,5 - 2 timer.
Derudover er der fri afbenyttelse af parken, hvor I fx kan tage på en af dagens ekspeditioner.
Praktisk information
Vær klædt på til vejret, aktiviteterne foregår udendørs.
Der er mulighed for at spise medbragte madpakker.
I parkens åbningstid er der mulighed for at købe mad, drikkevarer og en is, samt at handle i parkens butik.
Evaluering af forløb
Efter besøget modtager I et evalueringsskema, som vi håber, I vil udfylde.