
Børnenes klimaklub | Havet drukner i plastik
Tag med 8 årige Hugo Hugorm og veninden Tanja Tingfinder (35) på besøg hos forskellige personer, der kan hjælpe med at forstå, hvordan man til dagligt kan passe bedre på naturen og klimaet.
I dette afsnit tager Hugo og Tanja ud for at samle skrald op af vandet sammen Med Torsten fra Ekspedition Plastik. Men der findes også mikroplast som Hugo ikke kan se - hvordan rydder vi det op? Og er fuglene og fiskene ikke ret dumme, hvis de ikke kan se om noget er mad eller plastik? Det undersøger Børnenes Klimaklub i denne episode.
Du kan høre afsnittet, der hvor du plejer at høre podcast.
Om Ekspedition Plastik
Ekspedition plastik ønsker at sætte en stopper for den voksende plastikforurening. Det vil de forsøge at gøre, ved at fortælle om, dokumentere og rydde op i plastikforureningen både til vands og til lands.
Vil du gerne vide mere om Ekspedition Plastik? Besøg deres hjemmeside her.