Genskabelse af et stykke historie

Af: Carina Bruun, gartner og formidler i Naturkraft 

Karbonskoven er en af de otte naturtyper, der er en del af Naturkraft-parken. Denne naturtype rækker helt tilbage til en tid, vi i dag kun læser omkring. Men det gør den bestemt ikke til en mindre spændende naturoplevelse i vestjylland.

Flere af de træer, vi har plantet i vores karbonskov, trækker spor tilbage til juratiden. Hvor store planteædende dinosaurere som Triceratops blandt andet levede af bregner og nåletræer og muligvis også bladene fra andre træer, der eksisterede i denne periode.

I Naturkraft møder man som gæst en levende formidling af overlevende fossilplanter samt fortællingen om de klimaforandringer, der er sket over mange millioner af år.

Flydende lava 

Det naturlige kredsløb af karbonens cyklus går igennem dyr, planter, jorden, havet og os mennesker. Hos træerne optages CO2 igennem atmosfæren via fotosyntesen og udledes igen igennem planternes respiration.

Når der sker ændringer i balancen, kan det også påvirke klimaet. Igennem karbonskoven løber stier af knust asfalt, som er lagt drypvis i ”tunger”, så det ligner en vulkan i udbrud med flydende lava løbende ned ad siderne. Så selv om man ikke kan rejse til mere varme lande i efterårsferien, kan man i Naturkraft opleve en helt anden verden.

Fortidens planter 

I skoven møder man flere størrelser af tempeltræet - også kaldet Ginkgo biloba - som er en slags levende fossil fra vores fortid.

De optrådte ofte ved buddhistiske templer og munkeklostre, hvor de flittigt er blevet brugt under længerevarende tempelceremonier. Bladene kan nemlig være med til at hæmme urinproduktionen. Jeg vil dog ikke anbefale, at dette er noget, man tester hjemme...

Kan du se forskel? 

Vandgran er nok et af de smukkeste træer, jeg kender, og som planteinteresseret kan man godt have et par stykker at vælge imellem. De friske lette grønne nåle sidder på mange måder lidt atypisk fra andre nåletræer, hvilket, jeg synes, er helt fantastisk. 

I vintertiden ligner den mere et træ i familie med de løvfældende træer, da den taber nålene i den periode. Tiden former dens smukke mørkebrune stamme med fugede fordybninger. Træet ligner egentlig mere en sumpcypres, hvilket den også er nært beslægtet med. Sumpcypresser kan man også opleve i karbonskoven. Ved næste besøg kan du jo prøve, om du kan se forskel? 

Det genfundne træ 

Vandgranen er faktisk et træ, der blev anset for at være uddød for mange millioner år siden. Indtil i 1941, hvor en professor fra Nankin vandrede rundt i Kina syd for floden Yangtze i et område med flere vilde og uberørte dale. Her stødte han på et træ, som han ikke kunne genkende. Men det viste sig, at den lokale befolkning i området kaldte træet shuihsa.

Oversat til dansk betyder noget hen af vandlærk/gran. Den lokale befolkning i området kunne oplyse, at træet var gammelt, meget gammelt. Så det var faktisk teknisk set kun i resten af verden, man troede, at dette smukke træ var uddød.

Fin balsamagtig duft

I karbonskoven er der mange spændende planter at vælge imellem - blandt andet finder vi også Antarktisk sydbøg, som er et mellemstort træ på 6-8 meter. I de tidlige forårsmåneder spreder den den fineste balsamagtige duft. Det er dog ikke bladene, der udsender denne fine duft, men derimod træets flotte stamme, som har smukke hvide tværstriber på den ellers mørke brune stamme.

Man har tidligere gjort fund af pollen fra sydbøgen på Antarktis. Det er med til at vise, at planter har kunnet sprede sig ved at bruge Antarktis som en slags springbræt mellem Sydamerika, New Zealand samt Australien.

Naturens kraft viser os ind i fortiden 

Hvad er et fossil, og hvordan bliver det dannet? Og hvordan har de overhovedet kunnet indkapsle plantedele? Jo, fossiler er forsteninger dannet på baggrund af mineraler, der gemmer på mange hemmeligheder. Man kan sige, at fossiler er med til at afspejle livets udvikling gennem mange milliarder af år helt fra den spæde begyndelse her på jorden.  

Normalt skal der noget hårdvæv til, for at en plantedel kan bevares. Det kan eksempelvis være dele af træved. For at delen kan bevares bedst muligt, er det af afgørende betydning, at delen begraves hurtigst muligt efter bruddet med den øvrige plantedel. Ellers vil bakterier angribe plantedelen, og bevaringen vil ikke kunne ske - eller også sker det kun i en forringet version. 

De bedste muligheder for en hurtig tildækning på land er ved en erosion samt ved vandområder som havet og søer.   

Se alle blogindlæg 

Naturkraft-logo

Vestjysk Bank logo

 

 

 

 

Find vej

Naturparken 10,
6950 Ringkøbing

T: +45 69 161 162
M: info@naturkraft.dk

Nyhedsbrev

 

 

GDPR og privatlivspolitik for Naturkraft

Hos Naturkraft respekterer og prioriterer vi din ret til privatliv med udgangspunkt i den europæiske Generel Data Protection Regulation (GDPR).
Med udgangspunkt i GDPR regulativet vil vi gerne fortælle om hvordan vi indsamler og opbevarer dine personlige data.

 

Link til Facebook Link til Instagram Link til LinkedIn