I Naturkraft kan jeg både lege lille og store nørd

Skrevet af: Carina Bruun, gartner og formidler i Naturkraft

Lige fra der begyndte at være snak om naturkraft i medierne, vidste jeg, at det var noget for mig. Muligheden for at videregive viden og skabe dialog på tværs af alder - og så med en arena lige inden for mit felt i min baghave. Det kan kun blive godt!

Jeg skal på en og samme gang både udvide og dele ud af min passion for naturen. Lige fra charmen i de vindblæste træer, vi er omgivet af her på Vestkysten, til snakken omkring, hvorfor de ser ud, som de gør.

Den store passion og formidling

For der er en stor sammenhæng mellem vores vejr, de planter, vi er omgivet af, og de dyr, der kan leve i de forskellige naturtyper. Derfor er det også vigtigt for mig at skabe synergi imellem vores natur og det menneskeskabte miljø, vi lever i, ved at udvise omtanke og tænke i bæredygtige baner.

Jeg vil gerne komme med ideer til, hvad vores gæster kan gøre for at lægge sig ud i overhalingsbanen. For vi kan alle bidrage med noget. Brug eksempelvis kaffegrums og æggeskaller i haven som naturlig gødning. 

Jeg skal formidle om naturens små vidundere, såsom sommerfuglene og de vilde bier. Hvorfor er det vigtigt, at de stadigvæk har en plads i vores natur? Vi vil gerne sætte et aftryk i vores besøgende, så de kan koble det sammen med deres hverdag. Så det kan inspirere vores besøgende til at tænke i måske andre baner i deres egne grønne haver.

Så jeg er kort sagt begejstret for at komme til på en og samme gang at ”lege lille og store nørd”.

Se alle blogindlæg 

Naturkraft-logo

Vestjysk Bank logo

 

 

 

 

Find vej

Naturparken 10,
6950 Ringkøbing

T: +45 69 161 162
M: info@naturkraft.dk

Nyhedsbrev

 

 

GDPR og privatlivspolitik for Naturkraft

Hos Naturkraft respekterer og prioriterer vi din ret til privatliv med udgangspunkt i den europæiske Generel Data Protection Regulation (GDPR).
Med udgangspunkt i GDPR regulativet vil vi gerne fortælle om hvordan vi indsamler og opbevarer dine personlige data.

 

Link til Facebook Link til Instagram Link til LinkedIn