Marskland, hvad er det for noget?

Af: Carina Bruun, gartner og formidler i Naturkraft

 

Godt nok opdagede Colombus Amerika, men i Naturkraft kan du opleve ’Marsklandet’ - eller som man på vestjysk ville sige: ’Mærsk’. En naturtype, der har sin helt egne naturkræfter. Denne naturtype kendetegner sig ved at være en landsdel imellem fladvandet hav og fastland, som jævnligt oversvømmes af vand og nogle steder saltvand.

I Naturkraft består Marsklandet af både græsser, stauder og ellekrat, som tåler den periodiske oversvømning af området. Oversvømningen skabes i samspil med vores vandløb, hvor vi kan efterligne det, der sker i Naturen med gradvis udtørring og oversvømmelser.

Beplantningen i Marsken

Dog er det ikke alt, vi kan genskabe, som det oprindeligt var. Marsken blev nemlig førhen brugt til græsning af dyr, men i vores genskabelse af marsklandskabet er det nødvendigt at foretage periodiske nedklipninger af området. Det er for at bevare den lysåbne karakter i landskabet for at fastholde levesteder for insekter og fugleliv.

Det sætter naturligvis en del krav til beplantningen i denne naturtype. Mange typer af planter ville nemlig bukke under for længerevarende oversvømmelse. Det vil i naturen betyde, at der sker en naturlig udtynding af beplantningen, hvor kun de stærkeste og mest tilpasningsparate planter vinder.

Stærke træer og buske

Så det er ikke noget tilfælde, at valget af træer er faldet på træer fra birkefamilien. De rummer de samme egenskaber. Der er naturligvis tale om Rød El og Vortebirk.

Viburnum opulus - eller på dansk Kvalkved - er en busk, der er skøn på mange tider af året lige fra de hvide skærme af blomster i foråret til de røde bær i efteråret. Dog er bærrene meget sure og giftige. Derfor er det også et bær, der overlades til fuglene, særligt Silkehaler. Man kan opleve, at bærrene hænger til langt hen på sæsonen, til der stort set ikke er flere fødekilder tilbage. Herefter går fuglene ombord i de sure bær. Det er det ikke ualmindeligt, at fuglene gylper sten op fra de bærlignede frugter. På denne måde bliver busken spredt og kan skabe liv et nyt sted.

Insektmagnet

Nu er det ikke kun store træer og buske, der er at finde her. Naturtypen er også mangfoldig i jordniveau. Den rummer både forskellige græsarter, bregner og flere typer af stauder som for eksempel Kattehale og Lungeurt.

Kattehale bliver hurtigt en insektmagnet og er med til at skabe meget liv omkring sig. Alt fra sommerfugle til bier og svirrefluer lægger flittigt vejen forbi. Det er en halvstor staude, der over tid kan blive til en ”mini-busk”. Har man et vådere sted hjemme i sin egen have, vil det også være en, man kunne bruge.

Brugt som lægeurt

I landskabet møder vi også Lungeurt, som nok oftest kan opleves i den vilde natur i krat og lysåbninger i løvskove. I Naturkraft kan man opleve den her i marsklandskabet, der grænser op til egekrattet.

Det er en af de planter, der også er meget interessant, selv om den ikke blomstrer. Dens hvidplettede blade vækker opsigt lige fra det tidlige forår. I middelalderen blev planten anvendt som middel imod lungelidelser og som hostemedicin. Herudover indeholder planten også stoffer, som kan virke sårhelende.

det magiske Dyreliv

Der sker noget helt magisk, når man tilsætter vand til et stykke natur. Det begynder hurtigt at krible og krable. Der har været mange forskellige flyvende gæster forbi i de seneste par måneder, og heldigvis er det ikke slut med at opleve guldsmede, vandbiller og skønne sommerfugle.

Et lille smut forbi vandet, og man bliver hurtigt grebet af magien. Prøv engang at se, hvad du kan fange med kameraet på telefonen, og del det gerne med os. Du kan tagge os med ”oplev_Naturkraft” på Instagram.

Jeg har fanget flere forskellige dyr med mit kamera. Jeg kendte ikke alle på forhånd. Se, hvad jeg blandt andet har mødt i marsklandet.

 

 

Se alle blogindlæg

Naturkraft-logo

Vestjysk Bank logo

 

 

 

 

Find vej

Naturparken 10,
6950 Ringkøbing

T: +45 69 161 162
M: info@naturkraft.dk

Nyhedsbrev

 

 

GDPR og privatlivspolitik for Naturkraft

Hos Naturkraft respekterer og prioriterer vi din ret til privatliv med udgangspunkt i den europæiske Generel Data Protection Regulation (GDPR).
Med udgangspunkt i GDPR regulativet vil vi gerne fortælle om hvordan vi indsamler og opbevarer dine personlige data.

 

Link til Facebook Link til Instagram Link til LinkedIn