Tag sanserne med i fyrreskoven

Af: Carina Bruun, gartner og formidler i Naturkraft

Fyrreskovene kom til Danmark under den seneste istid og blev hurtigt en del af den naturlige bevoksning i skovene, hvor den har levet i flere tusind år.

Men i takt med, at klimaet gradvis har ændret sig, og der over tid er blevet varmere i Danmark, har det også betydet, at skovfyrrene en overgang var på kraftig tilbagegang og blev afløst af linde- og egetræer rundt om i skovene. 

På trods af tilbagegangen lever der på nuværende tidspunkt atter skovfyrre rundt om i vores skønne natur. Dog kan mange af dem ikke dateres tilbage til de oprindelige danske skovfyrre.

Vores helt egen fyrreskov i Naturkraft

Hos Naturkraft møder man en fyrreskov, der grænser op til mindre lysninger, hvor et vildt ”gulvtæppe” af stauder i mange nuancer får frit spil. I de oprindelige fyrreskove er der ikke meget underbeplantning, der kan leve. Men enkelte planter kan godt klare den ”sure” jord, som der med tiden kommer, når nålene falder af træerne og bliver en del af naturens eget økosystem. Hvor nålene nedbrydes ved hjælp af bakterier og svampe.

Vores fyrreskov er nok en af de naturtyper, der har haft den hårdeste start i parken. Imens opførelsen af parken stadigvæk var i gang, blev mange af de store træer allerede etableret rundt om i parken. De har skullet klare at være nabo til store maskiner, som er en stor belastning for deres rødder. Der kan ofte blive påført det, man kalder, ”traktose” af jorden, hvor en sammentrykning af jorden påvirker planterødderne og vandet i at kunne trænge ned i jorden. Dette kan give særligt nyplantede planter en ekstra udfordring, som træerne her formentlig nok har været udsat for.

Måske kan man sige, at vi sidste efterår/vinter havde vores helt egen ”klimakrise” i fyrreskoven. De utroligt store nedbørsmængder har været med til at skabe en ekstra hård begyndelse for vores fyrreskov. Noget som vores fyrreskov stadigvæk lider lidt under trods tiltag med dræn.

Tag sanser og smagsløgene med på opdagelse

Lige nu kan man blandt andet opleve flere hindbærbuske stå med modne bær, som er fyldt med fiber, antioxidanter og vitaminer. Så gå gerne på opdagelse i fyrreskoven og smag på herlighederne.

Hindbær i fyrreskov

Mange græsser står også lige nu med deres flotte akser – det, som mange nok vil betegne som dens blomster. Den bølgede bunke er ikke nogen undtagelse. Den har sit helt eget karakteristika af bølgeformede, bugtede grene, som er en smuk, særpræget oplevelse. Græsserne blomstrer lige nu i parken og står flot hen til omkring september - alt afhængig af den vestjyske vind.

Græsser i fyrreskovene

I skoven finder man også den vilde gulerodsblomst, som de seneste år er blevet vældig populær i private haver i en mere forædlet version. Men dette ændrer ikke på moderplantens flotte hvide skærme – blomster, der nærmest transformerer sig til et arkitektoniske kunstværk af en frøstande. Så man kan godt forstå, at dens popularitet er i fremdrift.

I skovbunden er der stier beklædt med et helt særligt flot kogleskæl af ædelgran, som er med til at sætte den helt rette stemning for fyrreskoven.

Se alle blogindlæg 

Naturkraft-logo

Vestjysk Bank logo

 

       

 

 

 

 

Find vej

Naturparken 10,
6950 Ringkøbing

T: +45 69 16 11 62
M: info@naturkraft.dk

Nyhedsbrev

Vær den første til at få besked om gode tilbud, aktiviteter og andre arrangementer hos Naturkraft.

 

 

 

Link til Facebook Link til Instagram Link til LinkedIn