
Vand i bevægelse
Vandets vej ændrer landskabet og skaber transportmuligheder.
I Naturkraft tager vi eleverne med på en undersøgende rejse ind i vandets formende og transporterende kræfter. Vi undersøger både, hvordan vandet kan ændre vores landskaber, og hvordan vandets veje kan transportere dyreliv, planteliv, mennesker og gods. Eleverne får en grundlæggende forståelse af vandets afgørende rolle i landskabet og samfundet samt vandets betydning for dyre- og plantelivet.
Før og efter
Det er en fordel, hvis I har sat jer ind i, hvor vand er til stede i dagligdagen.
Fælles Mål
Natur og teknologi:
Vidensområde Vand, luft og vejr (efter 4. klasse).
Vidensområde Stof og energi (efter 6. klasse).
Vidensområde Natur og miljø (efter 6. klasse).
Kompetenceområder Undersøgelse, Perspektivering, Kommunikation.
Målgruppe
Mellemtrin
Pris
1.200 kroner for grupper op til 28 elever.
Varighed
1,5 - 2 timer.
Derudover er der fri afbenyttelse af parken, hvor I fx kan tage på en af dagens ekspeditioner.
Praktisk information
Vær klædt på til vejret, aktiviteterne foregår udendørs.
Der er mulighed for at spise medbragte madpakker.
I parkens åbningstid er der mulighed for at købe mad, drikkevarer og en is, samt at handle i parkens butik.
Evaluering af forløb
Efter besøget modtager I et evalueringsskema, som vi håber, I vil udfylde.